Bliv en del af “CIC – Behind the Scenes”

Skrevet af Sune Jensen

DSC_0602

Så er det nu vi opretter arbejdsgruppen til 2014 udgaven af løbet og du er indbudt til møde efter træning på lørdag den 12. oktober!

Planlægningen af Copenhagen Inline Challenge 2014 skydes inden længe i gang, og i den forbindelse er der brug for en udvidelse af arbejdsgruppen bag arrangementet.
Har DU lyst til at være med til at planlægge Nordens største rulleskøjteløb sammen med en gruppe sjove og spændende rullevenner, så kom til det indledende infomøde på lørdag i Valbyhallen.

Arbejdsgruppen står for planlægningen af alle dele i arrangementet herunder:
- Markedsføring, ruteplanlægning, logistik, koordinering af hjælpere, budgettering og regnskab, fundraising samt kontakt til presse, sponsorer, myndigheder og lokale beboere, osv.

Det er ingen krav om forudgående erfaring med ovenstående, alle der har tid, lyst og mod på at være en del af arbejdsgruppen, og som føler de kan bidrage til at løfte opgaven, er velkommen. Det er vores mål at arbejdsgruppen bliver væsentlig større end de tidligere år, så ingen enkeltpersoner bliver overbelastet.

På mødet vil vi fortælle lidt mere om de enkelte grupper af opgaver, og hvornår der skal arbejdes på dem i planlægningsforløbet. Tag meget gerne alle dine spørgsmål med til mødet!

Dette møde er for dem der har tid og lyst til at hjælpe i planlægningsfasen: november – september. Det er en kæmpe oplevelse og et stort arbejde at løfte et arrangement som CIC og udover en masse hyggelige aftener i godt selvskab, vil man også lære en masse som man kan tage med sig bagefter.

Tid & sted: Valbyhallens mødelokale kl. 13.20 (umiddelbart efter træning og omklædning)
Servering: Der vil være lidt sandwich, kaffe/the og Mettes hjemmebagte kage!

Hvis du ikke kan deltage i mødet på lørdag, men har en brændende lyst til at være med i arbejdsgruppen, så skal du blot kontakte Sune på telefon eller email: 20 93 32 17 / sune@vrk.dk

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af