Nyt rulleskøjteløb i København – Ørestad-stafetten!

Skrevet af Sune Jensen

Ørestad-stafetten

Efter at have været i støbeskeen i et par år, har et nyt rulleskøjteløb set forårssolen i København. Ørestad-stafetten bliver afholdt første gang lørdag den 25. maj 2013 kl. 10.00 – 12.00. Det er os – Vesterbro Rulleskøjte Klub – der ligesom med Copenhagen Inline Challenge er arrangør af løbet.

Ørestad-stafetten er som navnet antyder et stafetløb for hold – en miniudgave af stafetløbet 24 Heures Rollers der bliver afholdt på racerbanen i Le Mans i selvsamme weekend.

Ørestad-stafetten gælder det om at køre så mange omgange som muligt på en 1,8 km rundstrækning på vejene rundt om Ørestad Bypark i løbet af de 90 minutter løbet varer. Der må være op til 3 personer på hvert hold, og der er kun en fra holdet der ude på ruten ad gangen. Man kan skifte lige så tit man vil i den ca. 100 meter lange skiftezone på Ørestads Boulevard.

Har man ikke et hold kan man godt tilmelder sig alligevel, man bliver så sat sammen med 2 andre til et 3-mandshold. Men mon ikke det skulle være muligt at finde en holdkammerat eller 2 i VRK!! Benyt evt. vores Facebook-gruppe eller Facebook-eventen til at søge holdkammerater eller spørg til træning.

Løbet er blevet en realitet i forbindelse med den nye Ørestad Idrætsfestival som er støttet af By&Havn, FIELDS og Vestamager Lokaludvalg. Ørestad Idrætsfestival bliver en årlig tilbagevendende festival og det samme bliver Ørestad-stafetten. Senere samme dag vil der også være cykelløb og almindeligt motionsløb på samme 1,8 km rundstrækning. I FIELDS og Ørestad Bypark vil der være mange andre aktiviteter i løbet af dagen.

Som deltager i løbet får du, udover en sjov og spændende dag med andre rulleskøjteløbere, en madpakke i form af en sandwich samt en flaske kildevand, og en deltagermedalje til samlingen. Omgangene bliver talt med en chip, og man kan efterfølgende downloade et diplom, hvor man kan se, hvor mange omgange holdet har kørt. Det vil også løbende være muligt at følge med hvor mange omgange de enkelte hold har kørt.

Vi har vurderet at der maksimalt kan være 100 hold og pladserne går efter først-til-mølle-princippet. Hvis der ikke bliver udsolgt inden, så er sidste frist for tilmelding den 19. maj 2013.

Dan meget gerne hold sammen med kollegaer, familie og venner, så vi får nogle flere med ind i rulleskøjtesporten på en sjov og hyggelig måde. Vi håber det er noget mange af jer vil synes rigtigt godt om, og støtte op om i form af deltagelse og/eller at hjælpe til på dagen.

Har du spørgsmål eller spændende forslag er du velkommen til at skrive til den pt. lille arbejdsgruppe bestående af Jan Scholtyssek og Sune Jensen på stafetten@vrk.dk. Har du lyst til at være med i arbejdsgruppen er du MEGET velkommen – vi mangler nogle flere hoveder og hænder! :-)

Praktiske oplysninger:

  • Prisen for at deltage bliver kr. 275,- for et hold med 3 personer, eller kr. 100,- for at blive sat sammen med 2 andre til et 3-mandshold.
  • Tilmelding og betaling sker online via SPORTI – klik her
    Har du optjent “points” på en VRK medlemskonto, så skriv til Sune for at blive tilmeldt.
  • Afhentning af startnr. og depeche skal ske på dagen senest kl. 9.30.

Læs flere detaljer om selve arrangementet på www.orestadstafetten.dk

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af