Invitation til indendørsstævne i Næstved 19.-20. januar 2013

Skrevet af Sune Jensen
VRK har modtaget nedenstående invitation fra IFK Inlinere i Næstved den 12. dec. 2012. Link: Læs den originale invitation
Der er lukket for tilmelding. Se deltagerlisten.

fotos fra stævne i Farum 2011

IFK INLINERE indbyder hermed til det 11. INTERNATIONALE indendørs stævne den 19-20 januar 2013 med A, B og C rækker efter DOWNUNDER-konceptet.

Nu med et nyt initiativ, hvor alle rækker er slået sammen, også drenge og piger!

Intro:
IFK Inlinere indbyder igen til ”Down under” stævne, hvor formålet er, at løberne får mange løb på en enkelt dag, og hvor de kommer til at konkurrere mod bedre løbere, samt løbere som er på deres eget niveau.

Et andet formål er at skabe mere tilskuervenlige løb med flere løbere på banen samtidig, samt gøre det sjovere at deltage.

For at dette p.t. skal kunne opfyldes i Danmark, løber vi alle grupper som mixløb og efter et system, som skal gøre det muligt at kæmpe, mere jævnbyrdigt mellem klasserne.

Afvikling af løb:
Det nye koncept baseres på et antal grupper (som afgøres ud fra antal tilmeldte), hvor de deltagerne, uanset alder, kæmper mod andre på samme niveau som dem selv.

Alle grupperne kører den samme distance i den givne ”runde”, dvs. et løb pr. gruppe = en ”runde”. F.eks. 100 deltagere, giver 10 heat på samme distance, der samlet er en runde

Herefter udfærdiges der en rangliste, med alle deltagere på, baseret på den tid, som deltagerne har gennemført runden i. Denne rangliste viser efterfølgende, hvilken gruppe den enkelte deltager skal være i.De 10 hurtigste danner gruppe 1 i næste runde, fra tid nummer 11 til tid nummer 20 danner gruppe 2 i samme runde osv.

Første løb og inddeling i grupper:
Første runde bliver mod vilkårlige deltagere med maks 10 deltagere i hver start/heat, hvorefter der inddeles i heat baseret på tiden.

Der vil undervejs være pointgivning, der tildeles deltagerne ud fra placeringen i deres heat men tiden i den enkelte runde afgøre, hvilket heat løberen placeres i ved næste runde.

Efterfølgende løb:
De næste løb bliver fortsat afviklet som runder med heat, hvor runden kan betragtes som en løb som normalt med heat

Efter hvert runde vil der blive udfærdiget en tids-rangliste med alle deltagere, så deltagerne kan se, hvilke heat de deltager i, i den kommende runde.

Distancerne varierer undervejs og der bliver ligeledes kørt både pointløb og udskillelsesløb. Bemærk: Alle kører point- og eller udskillelsesløb.

Point- og udskillelsesløb bliver afviklet som et ”Tids-neutralt løb”, hvor det ikke er muligt at rykke op eller ned i grupperne.

Der afvikles to løb på henholdsvis 4 og 10 omgange. Det samlede resultat af disse danner baggrund for en opdeling af grupperne i hold 1 og hold 2. Dette gør, at der kan køres forskellige distancer, således at vi undgår at lilleput kører løb på 40 omgange og tilsvarende senior + kører løb på 1 omgang.

Bemærk: Det vil ikke være muligt at rykke op eller ned mellem holdene, når de er opdelt.

Præmiering:
Hver løber samler point i løbene, ligesom ved et normalt stævne (1. plads = 1 point, 2. plads = 2 point osv.). Dette sker uanset, hvem man kører imod og på tværs af holdinddelingen. Præmieringen er opdelt i klasser, som beskrevet nedenfor. Dermed er det ikke sikkert man kører direkte mod sine konkurrenter i løbene.

Antallet af point samlet i gennem alle løb vil afgøre, hvor man endeligt placeres ved præmieringen fordelt som følger:

  • Klasse 1: Lilleput, Mikro og Mini – Guld, sølv, bronze og deltagermedaljer
  • Klasse 2: Maxi og Ungdom – Guld, sølv, bronze og deltager medaljer
  • Klasse 3: Kadet og Junior B- Guld, sølv og bronze
  • Klasse 4: Junior A, Senior og AK rækkerne – Guld, sølv og bronze

Bemærk: Alle kører point- og/eller udskillelsesløb – disse er ”tids-neutrale løb”, men der vindes fortsat præmieringspoint, som ved resten af løbene.

F.eks.: En deltager i 8. gruppe, kan godt vinde samlet (pointmæssigt som beskrevet ovenfor) over en løber fra 6. gruppe, på trods af at deltageren i 6. gruppe er hurtigere rent tidsmæssigt. Dette sker indenfor de ovennævnte klasser.

Distancer:
Distancerne varierer fra 500 – 2000m i stævnets første del, dvs. inden inddelingen i hold.

Efter opdeling i Hold:

  • Hold 1: 1000 – 4000m løb inkl. Point- og/eller udskillelsesløb
  • Hold 2: 100 – 1500m løb inkl Point- og/eller udskillelsesløb

Pris:
Det koster 200 kr. at deltage og man er garanteret 8 løb og konkurrence med andre på eget niveau

Indbetaling skal ske via den klub man er medlem af.

Overnatning:
Der kan arrangeres billig overnatning i Næstved Hallerne. Overnatning afregnes direkte med hallen.

Bespisning:
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikkelse i Næstved Hallerne, men det vil være mulighed for at købe mad og drikke i hallen.

Overnatning kræver bindende forhåndstilmelding senest den 3. januar. Ved henvendelse kan vi angive andre overnatningsmuligheder såsom vandrehjem og hotel.

Adresse:
Næstved hallen, Rolighedsvej 20, DK-4700 Næstved.

Reglement:
Stævnet følger det danske reglement, som kan findes på www.dkrul.dk.

Der er givet dispensation for reglements regler om klasse-, kønsinddeling og distancekataloget samt reglen om overhaling af 3 deltagere automatisk medfører, at løberen tages ud af løbet.

Info og tilmelding:
Yderligere information: Anders Holm Hansen, 53 37 36 51, annezz_16@hotmail.com.

Tilmelding skal ske klubvis til turneringsudvalget@drsu-fitnessspeed.dk med kopi til betina@xpedersen.dk. (VRK medlemmer skal tilmelde sig via nedenstående formular – tilmeldingen er bindende!)

Der er nu lukket for tilmelding via VRK.

Der tages forbehold for justeringer og ændringer pga. den ændrede stævne form.

2 Kommentarer til “Invitation til indendørsstævne i Næstved 19.-20. januar 2013”

  1. Jakob VIllien

    Hejsa! Kan det på nogen måde stadig lade sig gøre at tilmelde sig? Jeg mangler også licens :)

    Tak! Jakob

    #957
  2. Thomas Hansen

    Hej, jeg har simpelthen kigget forkert på datoerne. Jeg vil gerne være med, hvis det er muligt?

    Mvh.
    Thomas Hansen

    #958

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af