Nu starter indendørstræningen

Skrevet af Sune Jensen

Indendørs rulleskøjteløb

Det er begyndt at blive tidligt mørkt, og det betyder at vores træning udendørs rykker indendørs frem til og med marts.

I år har vi fået rigtigt meget tid i Valbyhallen om lørdagen, så det vil i år være en central træningsdag for os. Men vi har også træning mandage, fredage og søndage (og oktober måned ud vil udendørs også være Maratontræning om tirsdagen samt begyndertræning om onsdagen).

Det sker at hallerne bliver aflyst, så tjek altid vores kalender der løbende bliver opdateret – så du ikke går forgæves!

Programmet for vintersæsonen 2011/12 ser ud som nedenstående:

Mandage kl. 21.30 – 23.00: Begyndertræning

Grundlæggende rulleskøjteteknik lige fra nybegynderen der ikke har haft rulleskøjter på før, til den let-øvet der gerne vil forbedre grundteknikken.

  • Målgruppe: Nybegyndere og let-øvet
  • Sted: DGI-byen (Idrætshuset) [adresse]
  • Træner: [mere info senere]
  • Første gang: forventes at starte 14. november (udsat pga. vandskadet hal)

Fredage kl. 20.00 – 22.00: Leg & teknik-træning

Efter en lang uge har man brug for at slappe af og/eller omdanne ugens
stress til fart. Vi skal lege sammen og bl.a. lære den teknik vi ikke
tør lære udendørs. Kan du holde dig på skøjterne og dreje på dem, eller
er du habil rulleskøjte-løber? Så bliver dette ugens nye højdepunkt!

  • Målgruppe: Let-øvet og øvet motionister.
  • Sted: Rypark-hallen (håndboldhallen) [adresse]
  • Træner: Jan Scholtyssek [email]
  • Første gang: 14. oktober

Lørdage kl. 9.00 – 10.30: Begyndertræning

Onsdagsbegyndertræningen rykker indendørs til Valbyhallen og holder flyttedag til lørdag. Begyndetræningen er for alle, også for dem som syntes de er meget begyndere. Indendørs er et rigtigt godt sted at lære at stå på rulleskøjter. Især fordi mange har lidt mindre respekt for gulvet i hallen end for den sorte asfalt udendørs. Bemærk, det er muligt at forsætte træningen på “Lørdagsslalom”-holdet.

  • Målgruppe: Nybegyndere
  • Sted: Valby-hallen (Hal 1) [adresse]
  • Trænerkoordinator: Johnny Joyner [email]
  • Første gang: 1. oktober

Lørdage kl. 9.00 – 10.30: Børneholdet (og forældre)

Nu bliver det endnu mere sjovt for børnene. At rulle indendørs er ekstra
sjovt: Der er ingen vind, ingen bump og lidt mere fart.
Vi skal lege en heeeeel masse og skal prøve at blive hurtigere. Der er
plads til alle, lige meget om man er nybegynder og har rulleskøjter på
for første gang eller man har prøvet det en masse gange.

  • Målgruppe: Alle børn, og forældrene må også gerne være med
  • Sted: Valby-hallen (Hal 2) [adresse]
  • Træner: Jan Scholtyssek [email]
  • Første gang: 1. oktober

Lørdage kl 10.30 – 13.00: Lørdagsslalom

Tirsdagstræningen rykker indendørs men fortsætter med de samme ting som vi arbejder med udendørs. Lørdagsslalom er for lidt lettere øvede og opefter og er lettere freestyleinspireret. Vi laver meget teknik og ballance. Vi prøver at komme hele spektret rundt med bremse, dreje og vendeteknikker. Crossover, et ben, på 2 hjul, på 5 hjul, baglæns. Vi løber lidt i kegler og når måske også en enkelt leg.

  • Målgruppe: Let-øvet og øvet
  • Sted: Valby-hallen (Hal 1) [adresse]
  • Træner: Johnny Joyner [email]
  • Første gang: 1. oktober

Lørdage kl. 10.30 – 13.00: Teknik-træning 2

Vi skal have det sjovt og få den træning der passer til vores eget
niveau. Det er her vi sammen træner op til indendørs-stævner, uanset
niveau. Det vil ikke altid være hurtigt, men noget mere teknisk end
fredags-træningen. Tag fat i dine venner og kollega og møde glad til en
udfordrende træning med spændende nye indslag, hockey og massevis af
plads for den sidste halve time løber vi på tværs af to haller!

  • Målgruppe: Let-øvet og øvet motionister og speedskatere
  • Sted: Valby-hallen (Hal 2) [adresse]
  • Trænerkoordinator: Jan Scholtyssek [email]
  • Næste gang: 1. oktober

Søndage kl 16.00 – 17.30: Off-skate træning

Træning foregår uden rulleskøjter. Der bliver lavet øvelser der styrker kroppens “core” muskler, samt balancen. Dvs. mave, ryg, baller, lår samt ben i det hele taget. Træningen kan give dig en lavere og dermed bedre grundposition, og kan hjælpe dig til at undgå at blive øm i ryggen når du løber på rulleskøjter!

  • Målgruppe: Alle rulleskøjte- og skøjteløbere.
  • Sted: “Pigernes” gymnastiksal på Langelinieskolen (Østerbro) [adresse]
  • Trænerkoordinator: Sune [email]
  • Første gang: 2. oktober
Når der trænes indendørs skal man bruge gummihjul der ikke har været brugt udendørs. Har hjul været brugt udendørs kan man risikere at der sidder bittesmå sten i gummiet, og de kan ridse gulvet, og det må vi ikke. Har du kun brugt hjulene udendørs ganske få gange, eller ser de slet ikke slidte ud, så er det muligt du godt kan få lov at bruge dem indendørs – spørg træneren, som så kan vurdere det!

Al rulleskøjtetræning med VRK skal ske med hjelm på hovedet (cykelhjelm eller skaterhjelm). Har du ikke selv en hjelm kan du låne en i klubben i klubhuset. Vi anbefaler også at man benytter håndled-, albue- og knæbeskyttere i det omfang man føler sig mere tryg ved det.

7 Kommentarer til “Nu starter indendørstræningen”

  1. Signe Skaar Pedersen

    Hej!

    Jeg vil gerne prøve at stå på rulleskøjter, er helt nybegynder: Ser man kan komme til DGI byen om mandagerne: melder man sig på for et semester, eller kan man bare komme forbi og prøve en enkelt gang først? Hvor meget koster det? (kunde ikke finde nogen pris..) Og sidste spørgsmål: kan man leje rulleskøjter og kne/albuebeskyttere etc hos jer? På forhånd tak for hjælp :)

    Vh Signe

    #896
  2. Sune Jensen

    Hej Signe,

    Du skal være meget velkommen til at komme ind i DGI byen og prøve at være med. Hvis du synes om det, så betaler man helårligt kontingent. Hvis det er begyndertræningen du er interesseret i, så koster det kr. 350 årligt. Du kan se priserne her:
    http://www.vrk.dk/om-klubben/kontingent/

    #897
  3. Jan Scholtyssek

    Det er desværre ikke muligt at leje udstyr.

    #898
  4. Manal

    Hej :) Jeg er en pige på 24 år som er meget interesseret i at starte på begynder træning (Har aldrig stået på rulleskøjter før) Jeg kan dog ikke starte før Marts- Har i evenyuelt et hold som jeg kan melde mig til der? eller til April eller Maj??? :) MVH, Manal

    #910
  5. Sune Jensen

    Hej Manal,

    Man kan starte til begyndertræningen hele året, og til april er der træning udendørs.

    Jeg vil anbefale sig at tage ind til en af begyndertræningerne inden du køber udstyr. Så kan du se hvad de andre har og bruger, og måske få nogle tips!

    mvh
    Sune

    #912
  6. Manal

    Super :) Jeg vil gerne komme på mandag den 5. marts kl.21:30 til begynder træningen og håber jeg kan komme i snakke med træneren og nogle af dem på holdet så jeg kan få lidt mere styr på det med udstyr. Er der også træningen både i April-Maj-Juni? det står nemlig ikke i kalenderen men det er jeg interesseret i og hvor udenfor i April? er der et tlf nummer jeg kan ringe til dig på? Er adressen Tietgensgade 65
    By:1704 København V?

    Med venlig hilsen,
    Manal :)

    #915
  7. Karin Alstrup

    Kære Vesterbro Rulleskøjte Klub,
    Vi har en sportsforening på vores arbejdsplads og vi kunne godt tænke os at lave en arrangement, hvor vi får “nogle” til at lære os a stå på rulleskøjter indendørs. En fredag i marts, april eller maj måned efter arbejde. Er dét noget I kan arrangere? Hvis ja, hvad er prisen? Vil tro vi maks kan blive 20 stk.
    Mvh Karin Alstrup

    #1015

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af