MatchMind-løb i Odense

Skrevet af Sune Jensen

Så er der endnu et rulleskøjteløb i september – MatchMind-løbet i Odense lørdag den 3. september!

Vi laver igen i år en tur til Odense, hvor vi fylder den lille bus (plads til 15 personer), og hvis det ikke er nok, så fylder vi nogle biler!

Er du nybegynder i forhold til at deltage i motions-rulleskøjteløb, så er dette løb i Odense rigtigt godt. Løbet afvikles på en ca. 2 km rundstrækning, på brede veje der er helt lukket for anden trafik. Bliver de 21 km for meget, så kan man altid stå af lidt tidligere, da man kommer igennem målområdet mange gange. Der er plads til alle der har lysten til at løbe på rulleskøjter!

Løbene starter kl 15, og sidste løb forventes færdigt senest kl 19, hvor der vil være mulighed for at købe et grill-måltid hos arrangørerne. Læst mere om programmet på www.orkrul.dk.

VRK støtter deltagelsen i løbet ved at give tilskud til transporten. For de hurtige der melder sig til bussen, bliver transporten frem og tilbage til Odense helt gratis, mens dem der samler sig i biler (eller tog) vil få et kontant transporttilskud på kr. 75,- per VRK medlem der deltager i løbet.

Vil du gerne med i noget fællestransport, så udfyld denne google formular: Tilmelding til fællestransport

Husk at melde dig til selve løbet: Online tilmelding på SPORTI [link]

Har du spørgsmål, så skriv til sune@vrk.dk

Lidt video fra motionsløbet i 2010:

3 Kommentarer til “MatchMind-løb i Odense”

  1. Mikkeline

    Hej
    Ikke for at stresse, men nu er der jo ikke så lang tid til, så jeg vil lige høre hvordan det går med at ordne samkørsel og den slags.
    Hvis ikke der er plads i bussen til Preben og mig, skal vi jo til at finde et eller andet alternativ, da vi ikke ved hvornår vores bil kommer hjem fra “lægen”:-)

    Mikkeline

    #886
  2. Sune Jensen

    Hej Mikkeline,
    Dig og Preben er kommet med i bussen, så det kan du godt regne med! Vi kører formentligt ca. 12.30 fra København.
    Der kommer mere info ud den 1. september. Sidste frist for tilmelding til fælleskørslen er jo 31. august.
    Jeg kan dog røbe at bussen nu er fyldt op, men der er fortsat plads i biler der også kører til Odense!

    #887
  3. Mikkeline

    Det lyder rigtig godt. Tak for det hurtige svar. jeg havde overset det med tilmeldingsfristen.
    Mikk

    #888

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af