When in Rome do as the Romans!

Skrevet af

crof-cic

Ja, endnu en fængende overskrift til en begivenhed, der ellers ligger langt fra et varmt Romersk inferno, nemlig et vådt rulleskøjteløb i København! Som altid er der en grund til min overskrift. For det første blev løbet vundet af en Italiener, og dernæst har det en historisk parallel.

I det gamle Rom bestilte en magthaver en historiker/kronikør til at berette om sine fortræffeligheder, og muligvis svine den forrige Kejser til, hvis dette ville fremme ens eget imperium! Derfor kan man ikke tillægge Tacitus, Sertius den yngre og nogle af de andre kendte historikere, at være ægte øjenvidne skildrede. F.eks. var Nero måske ikke så forfærdelig, som ellers antydet, omend han efter nutidens normer nok ville blive betegnet som psykopat. – Nøjagtig på samme måde skal min beretning tages for det den er, yderst personlig og totalt upålidelig. Jeg vil springe alle de lidelser over som de arme arrangører stod overfor, de er mangfoldige og tilbage står kun at bukke sig for den kolossale indsats som de stod for, jeg var selv lidt inden over det og kan kun sige at det var hårdt, langt hårdere end noget løb!

Børneløbene startede med lidt forsinkelse, men gik ellers godt. Præmieoverrækkelserne blev også lidt forsinket, da der i starten var lidt kludder med resultatlisterne fra tidtagerne fra Hamburg. Da det var fikset kom resultatlisterne i en lind strøm.

Halvmaratonløbet gik som ventet til Cat, som gik solo efter første runde. Hun stak af fra et lille felt bestående af 5 Rolling Vikings.

Og nu til selve kongeetapen – maratonløbet. Når man står i startboksen og kigger på feltet, ser man altid på sine evt. konkurrenter og jeg havde da et par stykker – bl.a. Lars Øritsland som jeg har dystet meget med, og hvor vi ligger nogenlunde lige, hans søn Mikkel som er en hård nyser, Lars Thomsen, den store mand fra Bornholm og en klar favorit, to løbere fra Stockholm speedskaters, en ukendt Italiener (Lars kendte udemærket verdensmesteren fra AK 40, men vi andre anede ikke hvem han var) og selvfølgelig Ronnie, VRK’s egen importerede svensker. Desuden var der en masse andre ganske solide navne med. Før starten var vejret klaret op, men ude i horisonten kunne man se de mørke skygger, og de kloge havde allerede taget deres regnvejrshjul på. Jeg valgte at satse med gule matter som absolut ingen grip power har i glat føre, men tilgengæld er gode i normalt vejr.

Der blev startet i et hårdt tempo, og der gik ikke lang tid før regnen begyndte at indfinde sig – damn nu var matter ikke en god løsning! Jeg prøvede at lægge mig korrekt, og det optimale ville være at lægge sig ind bag Lars T, fordi han fylder som en halv hangar, og dermed gør det dejligt let at rulle bag. Desværre lagde jeg mig på hjul af en Junior speedknægt fra Næstved, en glimrende løber, så det virkede som en god ide.

Efter 3-4 km stak italieneren af. Jeg tænkte – fint lad ham endelig stege, jeg ligger bare på hjul i feltet og så skal vi nok hente ham. Måske, hvis man havde vist at han var verdensmester, vi så havde været mere påpasselige! Så kom vi til de forfærdelige rundkørsler, de var spejl glatte og nærmest umulige at køre korrekt. Bedst som jeg tænkte det går da fint, lægger den unge knægt fra Næstved sig ned – her havde vi kørt 6.5 km – jeg prøver at springer, men for sent, og BAM, så ligger jeg dér. Jeg bløder fra hænder (endnu en grund til at køre med handsker) fra hovedet og begge underarme!

Jeg prøver at konsolidere – er jeg i stykker? Gør det rigtig ondt eller er man et pylre hoved. Nej, alt ser fint ud bortset fra lidt blod diverse steder – op og af sted. Jeg kigger frem og ser Ronnie ca 200-300 meter foran mig. Han lå bag mig da jeg faldt, og qua dette var han blevet tvunget ud i græsset og dermed sat af feltet. En hård skæbne havde ramt VRK. Nå, men udover det gjorde ondt, tænkte jeg at jeg igen skulle løbe et helt maraton alene, eller endnu værre, blive opslugt af forfølgergruppen. ALDRIG! Jeg ville jagte Ronnie, og hente ham så vi kunne arbejde sammen. Min plan var at på langsiden hvor det var modvind at lægge mig så langt ned som muligt (grundstilling) på cykelstien og så trykke igennem på en asfalt som havde bedre grip end ude på vejen!

Jeg fangede ham efter en jagt på ca. en runde. Da jeg kom op til ham kunne jeg fornemme at han havde pænt ondt i ryggen, og han var glad for at vi nu var to. Vi arbejde glimrende sammen. Efterhånden som ryggen tærede på Ronnie overtog jeg mere og mere føringerne og på sidste runde var han så stegt at jeg mere eller mindre ”trak” ham. Som tak for denne hjælp fik jeg så lov til at få spurten, og så var vi begge glade.

Vinderen blev vores omtalte Italiener som bare var en hård hund, og 2-3 pladsen blev en kamp mellem Lars T og Mikkel Øritsland, som Mikkel vandt – flot arbejde af Danmarks måske bedste short-track løber. Farmand Lars blev 5. Ronnie blev 8 og jeg selv 7, hvilket er en placering bedre end i 2009, så om tolv år skulle den være god nok så er jeg vinder!

Så var det ellers ind til samaritterne og blive vasket. Mens jeg lå der kom Tore ind på besøg i infirmeriet, han ville vide om jeg kunne løbe Le Mans, det mente jeg stadigvæk at jeg kunne og så var han lettet.

Alt i alt var jeg meget tilfreds omend JEG HADER REGNVEJR…

En kommentar til “When in Rome do as the Romans!”

  1. larsø

    Hej Croff og alle andre vrk’ere – tak for helteindsats før, under og efter løbene!! I skabte en skidegod rulleoplevelse for os andre – godt gået!!!
    vhlarsø

    #870

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af