Nye hjemmesider fra Unionen

Skrevet af Sune Jensen

Danmarks Rulleskøjte Union (DRsU) har annonceret nogle nye hjemmesider:

www.123rul.dk

Kampagne hjemmeside for 24 af Danmarks smukkeste rulleruter, se www.123rul.dk.

Hjemmesiden bygger på Jens Rossens fantastiske bog En-to-tre rul, der stadig kan købes via www.rulleruter.dk. Vi opfordrer alle – der endnu ikke har gjort det – til at støtte Jens´s store arbejde ved at købe bogen.

www.123rul.dk kan du finde faciliteter som ”Find Rullemakker”, ”Find klub”, ”Find rullerute” og ikke mindst ”24 Rulle-events” med et event på hver af de 24 rulleruter her i løbet af sommerhalvåret 2011.

Ja, faktisk er der flere events end disse 24, da Friday Night Skate nu også fremgår af event kalenderen.

Hjemmesiden vil i de kommende uger – af vores nye webmedarbejder Cathrine Grage – blive tilført resterende funktionalitet og påført datoer for resterende events på alle 24 ruter.

Fra 2012 regner vi også med at udvide med funktionalitet, hvor man også kan uploade egne yndlingsruter, som man vil dele med andre.

Men klik allerede nu ind og log på. Så er du med i dette nye net baserede rulle fællesskab.

www.northeuropeaninlinecup.com

Det tidligere samarbejde i norden genoplives nu med en open med navnet North European Inline Cup.

Datoerne er:

  • 8-10. juli København, Danmark
  • 10-11. august Hamar, Norge
  • 27-28. august Karlstad, Sverige

Baggrunden for initiativet er kort fortalt at Sverige og Danmark (lig mange andre lande i Europa) har meget svært ved at holde i speedskaterne, der dropper ud af sporten. Tillige er sporten i Norge for alvor i grøde.

Samtidig mangles der maratons i norden, bl.a. for landenes masters løbere (Copenhagen Inline Challenge er en af de få positive undtagelser).

Med dette initiativ tages der derfor fat på at give den store gruppe af speedskatere, der ikke kommer til EM i 2011, et nyt mål for sæsonen. Der er i samarbejde med vores assisterende landstræner Jesper Carlson – og Norge og Sverige – lavet et koncept, der for 2011 består af 3 kriterier med maraton på sidste dagen. Her vil der fra den danske trup side blive stillet med et nyt Nordisk Landshold, hvor sidste års Ungdom kan løbe med i Kadetklassen. Vi håber også at se et dansk masters landshold, ligesom vi også håber at se danske klubløbere til start.

Forventningen er at A delen (elite og stærke klubløbere) bliver rigtig stærk, da der udover de skandinaviske lande forventes deltagelse fra Finland, de baltiske lande, Rusland, England m.fl. Vi håber også på deltagelse af klasseløbere fra Polen og Tyskland.

Men herudover kommer der også en B klasse, der mest er tænkt for masters, der vil deltage i maratonen, og så tage et par andre løb med i oplevelsen.

Endelig kommer der også en C klasse med et par korte løb, tiltænkt medrejsende forældre og yngre søskende.

Kriteriet i Hamar, Norge vil blive unikt ved, at det vil give adgang til også at prøve at løbe på is (udenfor cup´en) ved det sideløbende Summer Skate Challenge på faciliteterne fra vinter OL 1994 (Vikingskipet).

Man kan vælge at tilmelde sig til hele cup´en eller kun et enkelt af kriterierne.

Hjemmesiden er nu åbnet på www.northeuropeaninlinecup.com

Her vil der om kort tid blive åbnet for online tilmelding og betaling, ligesom hjemmesiden løbende vil blive tilført flere informationer.

Fra danske side er det primært Jesper Carlson (assisterende landstræner), Cathrine Grage (vores web medarbejder) og undertegnede, der arbejder med cup´en. I er derfor velkomne til at rette spørgsmål om den nye cup til os.

Med venlig hilsen

Ole Knudsen, Udviklingskonsulent
Danmarks Rulleskøjte Union
Idrættens Hus, 2605 Brøndby
Mobil 26374857, e-mail ole.knudsen@drsu.dk

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af