Malmøs Crime City Rollers spillede deres første kamp – med stor succes

Skrevet af

ccr vs strd

Lørdag spillede Malmös Crime City Rollers deres første Roller Derby bout nogensinde mod Stockholm Roller Derby. De 350 billetter til kampen blev solgt på mindre en 60 minutter og både op til og under kampen var der en massiv mediedækning.

Copenhagen Roller Derby var selvfølgelig med på 1. parket da fløjten lød. Vores egen Kaptajn Saboteur var aftenens announcer og alle vi andre havde taget de bedste suicide seats ved det 3. hjørne af banen.

Stockholm Roller Derby har spillet 3 kampe før denne de stillede op i Malmø og havde en smule mere erfaring med til kampen. Malmø holdet derimod, som spillede sin første kamp, havde nogle enkelte meget erfarne spillere på holdet som har spillet i USA og England. Så der var i høj grad lagt op til en spændende kamp.

Malmø kom bedst fra start og lagde ud med en pointføring på 15-0 efter de 3 første jams. (Et jam varer 2. min). Ekstremt stærke forsvarsvægge, hårde tacklinger og jam’ere som smuttede igennem de mindste huller var lidt mere end Stockholmerne kunne klare fra starten. Deres egne jammere kom i flere tilfælde slet ikke igennem Packen, mens Malmø’s jammer passere igen og igen og lavede gland slams. Det tegnede til en ydmygelse af den svenske Derby hovedstad.

I den 4. jam kom Stockholmerne ind i kampen og fik styr på deres eget forsvarsspil. Resten af 1. halvleg var det en utroligt lige og spændende kamp, hvor holdene skiftedes til at føre stillingen.

Første Jam i 2. halvleg satte Malmö sit absolut stærkeste hold på banen og psykede Stockholmerne totalt. Og derfra skabte de større og større afstand til Stockholmerne, som måtte kæmpe for hvert et point. Heldigvis havde Stockholm en stor fanskare med, som hjalp med at holde holdets humør oppe trods det ene tackling efter den anden, der sendte Stockholms jam’ere gulvet.

Kampen sluttede med et resultat på 132 til Malmös Crime City Rollers mod 88 til Stockholm Roller Derby – og uden tvivl dobbelt så mange blå mærker. Alt i alt en super flot kamp som begge hold kunne være stolte af.

Se klip fra kampen her: www.youtube.com/watch?v=ITZsh5FaN4Y

Durakill Bunny, Copenhagen Roller Derby

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af