Mini Inline Idrætslejr i Vallensbæk

Skrevet af Sune Jensen

VRK har modtaget følgende indbydelse fra Danmarks Rulleskøjte Union:

Mini Inline Idrætslejr i Vallensbæk Idræts Center, Idræts Alle 2-4, 2665 Vallensbæk

Det er en stor glæde at kunne invitere alle skatere til mini Inline Idrætslejr søndag den 10. oktober 2010 fra kl. 10.00 til kl.16.00.

Denne idrætslejrs formål er igen at samle og træne alle dem, der ønsker at blive bedre til behændighed og til at køre speedskating, samt bakke op om et stort socialt samvær.

Idrætslejren er åbent for ALLE – dog må man ikke være på Talenttrup eller Bruttotrup. Der vil blive leget og trænet sammen med alle på holdet, men der vil også ske en opdeling i grupper efter niveau. Forældre er også meget velkomne til at deltage. Der vil blive undervist og trænet i en indendørs hal og hvis vejret tillader det på den store 400 m udendørs rulleskøjtebane.

De faste trænere vil være Lis Deleuran (RUSSK), og Maria Gast (ODSRUL). Derudover vil vi prøve at få nogle gæstetrænere fra talenttruppen, som vil komme og træne med og ”kigge” på kommende talenter. Klubtrænere er selvfølgelig også yderst velkomne til at melde sig som hjælpetrænere.

Samlingen bliver afviklet søndag den 10. oktober fra kl. 10:00 til 16:00 og vil være med frokost kl. 12.00 og frugtpause kl. 14.30.

Pris: 125 kr. pr. løber og 80 kr. for voksne og søskende som ikke deltager i undervisningen. Pengene vil blive opkrævet klubvis af DRsU. Beløbet dækker frokost og frugt, samt transportudgifter til trænerne. Tilmelding til samlingen skal ske klubvis til manager Leni Schärfe leni@jaegerhusene.dk inden torsdag den 30. september 2010.

Med håb om stor opbakning fra klubberne og på glædeligt gensyn
Leni Schärfe leni@jaegerhusene.dk og Maria Gast mariacarstensen@hotmail.com.

Bemærk: Alle VRK medlemmer der ønsker at deltage skal tilmelde sig til Sune (sune@vrk.dk) senest tirsdag den. 28. september 2010.

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af