Nordstrand, en lille udflugt til Helvede

Skrevet af

crof-deadKære læsere, jeg ved at jeg har for vane at prøve at sælge en titel, men tror mig, lige denne gang er det en meget præcis beskrivelse af min lille tor-tour til det Tyske!

Det hele startede med at vi mødtes kl:05:30 i Tores bil, Vi var Jan, Sune og undertegnet fra VRK, og derudover Tore & Toni fra Rolling Vikings.

Nordstrand er et vigtigt løb fordi det er det første rigtige marathon på sæsonen og så var det første løb jeg kom i mål før Sune og derfor et løb fulgt med dejlige minder.

For Jan og Tore var det første gang. Jan som har en svag tysk accent, måske fordi han er Tysk havde arrangeret det sådan at han mødtes med sin mor dernede så han slog to fluer med et smæk. For Tore var det en god opvarmning før LE MANS.

LØBET

Jeg følte mig ikke helt i top før start, men omvendt var jeg parat til at finde ud af hvor jeg lå, så derfor ville jeg prøve at lægge med det forreste felt. Det Blæste en ren pelikan omkring 20 sekund/meter og det betød ingen gode tider plus at man skulle finde et pack ellers ville man dø og tænk engang planen med at dø lykkedes for mig! Feltet blev skudt af i fuld medvind og med det samme rykkede 8 løbere med rimelig prominente navne imellem, bl.a Lars Thomson (den senere vinder) og Sutton Atkins (nr 2).

Jeg hoppede på dette felt og lagde Sune og Lars Øritsland bag mig (det skulle vise sig at de lavede en fornuftig disposition). Tempoet var vanvittigt, de kørte i et ubamhjertigt tempo og det var i fuld medvind så der var virkelig skrald på, min puls fløj til tops med det samme, og på intet tidspunkt kunne jeg få den stabiliseret samtidig kunne jeg føle at mine ben ikke var på toppen, som om der manglede noget krudt? Jeg var i det forkerte felt, men ville ikke acceptere at jeg ikke hørte til der…

Jeg fulgtes med dem ca. 12-13 kilometer og så måtte jeg bare give slip, to andre dryssede ned og en kom op bagfra og så var vi 4 vi prøvede så at se om vi kunne køre sammen hjem. Men jeg var stegt og måtte give slip omkring halvejs. Nu lå jeg alene og jeg var helt færdig alt gjorde ondt, mine fødder gjorde ondt, min ryg brokkede sig og lårene fortalte mig om alt for meget syrer! Halvdelen af løbet igen og man er mutters alene. Jeg følte mig som en bokser godt ude i tovene der bare håbede på gong-gongen og får at gøre ondt værre var vinden ubønhørlig. Jeg håbede og bad til at jeg bare havde en lille krise, men sådan spillede klaveret ikke… Omkring 10 km igen hentede Sune’s felt mig så… Både Lars og Sune kom med opmuntrende ord og jeg prøvede at hage mig på, hvilket lykkedes mig et par kilometer, og så måtte jeg igen give slip, nu hed det overlevelse, jeg var helt færdig, mine fødder skreg og der var ikke en behagelig stilling at kører i alt gjorde bare naller… På et tidspunkt kørte jeg over et ledning som registrere fart og min fart sagde 16 km/t, hvordan fa’en kan man kører så Laaaaangsomt? Jeg kom i mål et pænt stykke tid efter Sune og lagde mig i græsset og nu kom betalingen for alle mine dumheder!

PAIN & SUFFERING

Mine fødder skreg og jeg lagde mig på græsplænen og tog mine skøjter af, og hvis det ikke var så umandigt at græde, så havde jeg gjort det… Blodet fossede ned i mine fusser og de hævede, jeg krøb bare sammen og bed tænderne sammen, jeg sad der et par minutter og prøvede at rejse mig men faldt øjeblikkeligt ned jeg kunne ikke stå. Nu kom Sune sammen med Kirsten Bak og de hjalp mig over på en bænk, da jeg sad ned begyndte min ben bare at laver spasmer og samaritterne blev tilkaldt, jeg havde ingen kontrol over min krop, jeg sad bare og skiftevis ryste som et espeløv for derefter at slappe af, en meget mystiks oplevelse?! Jeg fik sukker og langsomt, men sikkert, blev min krop mere normal. Jeg vil tro, at jeg havde rystelser og krampe i ca. en time, men udover dette ingen ubehag. Jeg var ikke specielt bekymret, da hovedet stadigvæk funkede og jeg et eller andet sted vidste hvilke fejl jeg havde begået og bare rolig, dem skal i selvfølgelig ikke snydes for!

SUNES LØB – Den kloge narre den mindre kloge

Sune blev overrasket over det vanvittige tempo udbryderne lagde ud med og nåede aldrig op han fandt en anden gruppe. Her erkendte han at det var for hårdt, og lod sig efter 2 omgange falde fra i medvinden, samlede kræfter og spiste lidt sukker. Da Lars’s gruppe kom forbi hægtede han sig på og sammen med dem blev den tidligere gruppe hurtigt indhentet, og det samme blev jeg. Et taktisk veldisponeret løb.

Tore og Jan fik stort set lov til at løbe alene det meste af turen, men de disponerede deres kræfter fornuftigt og kom godt i mål.

Da vi alle var samlet i bilen spurgte jeg så Jan, hvad sukkerkold hedder på Tysk, men et sådan ord findes ikke på Tysk, hvorfor man kan konkludere, at Tyskere ikke går sukkerkold!

KONKLUSION – og den er ikke for sarte sjæle

  • Lad være med at spænde dine skøjter så stramt at det ødelægger for blodtilførslen, det er IKKE OPTIMALT
  • Sørg for at være frisk og veludhvilet (jeg havde ikke sovet fornuftigt de sidste 4-5 dage)
  • Sørg for at have energi med dig og væske (jeg tabte min vand flaske efter 2 kilometer)
  • Find et tempo du kan følge eller et pack.
  • Lær dig selv så godt at kende at du ved hvor dine fysiske grænser går og lad være med at overskride dem for tit!

Til trods for 30 års trænings erfaring lykkedes det mig at negligere dem alle og det burde ville give mig en præmie, som årets klaphat!

Mvh Croffinator (Christopher Ouzman)

2 Kommentarer til “Nordstrand, en lille udflugt til Helvede”

  1. Georg Lee

    Ja men Chris dog, så bare vent til du når en alder omkring min, man vil gerne og har kunnet og hovedet fungere endnu. Det er kroppen der simpelthen nægter dig den fornøjelse af almægtig udødelighed, som man for ikke så mange år siden var i besiddelse af, men det hjælper nogen gange at gå hjem og græde alene, for det er der ikke nogen som må se, er det ikke lidt eftertænksomhed værd. ha ha Georg

    #655
  2. Louise Sachse

    Mange tak for en god fortælling, Christoffer :) Hvis ikke dette scenarie skulle overgå dig en dag med din vilde stil, hvem så….

    #670

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af