Don’t mention the war

Skrevet af

Arkivfoto

Det er ikke hver dag, man kommer på bustur med John Cleese, Tigerdyret fra Peter Plys og Wilhelm af Oranje! Og bare rolig jeg skal nok uddybe, hvordan dette usandsynlige sammentræf skete. Det hele startede men en god ide, men det gjorde kommunismen også, og det skulle vise sig at være at være en af de mindre gode af slagsen, så man kan aldrig helt vide, hvad en såkaldt god ide bringer! Vi var nogle stykker, for at være helt præcis, Henk med familie, Lars Schmidt, Stefan, Phillip og Mor og sidst men ikke mindst Mikkel Højer og undertegnet i alt 10 personer, som mente, at Berlin Halb Marathon ville være en god start på sæsonen. Henk har qua sine forbindelser i underverden, adgang til en bus, som sjovt nok kun er en bil, når den skal betale for en færge billet.

Lørdag kl. 06:00 om morgen troppede jeg lettere smadret op, om jeg fatter hvorfor folk synes morgenstund har guld i mund er mig en gåde. Nå ideen var, at vi skulle ankomme tidligt til Berlin og så lave lidt sightseeing. Nu har jeg været inde på hvad der kan ske med gode ideer og denne ide viste sig også at være rimelig optimistisk. Det hjalp så heller ikke, at Lars havde en gammel GPS hvis kort var fra før Berlin murens fald! Undertegnet og GPS’en blev aldrig rigtig gode venner og det hjalp ikke at den svarer igen! Beregner ny Rute, lav et u sving beregner ny rute efterfulgt af et ”hold nu kæft, hvordan slukker man dette lort” Lars som vistnok fik GPS’en i bytte for en brugt Skoda, mente da også at den muligvis manglede et eller andet?

Nå, men vi landene i Berlin og vi kunne hurtig skrinlægge en hvilken som helst plan om sightseeing, medmindre det indebar at kigge rundt på hotellet! På den anden side, her får man to friske fyre som Lars og Henk med, som jo er med på det værste, og så har de taget deres koner med!? Hvem fa’en tager brød med til bageren! Jeg troede måske man kunne putte børnene omkring 20 tiden og så se lidt nightlife med de to herrer, men sådan skulle det ikke være. Næ, nej lad os prøve at finde den mest kedelige italienske restaurant der findes og se om man kan lave en menu bestående af fløde sauce? Her må jeg sige ja til begge, skal man nævne noget positivt, må det være at ungerne fik et bord for sig selv, maden var billig og man fik ikke madforgiftning! Nå klokken var lige omkring sjov, da der var general konsensus om at vi hellere måtte gå i seng! Når jeg her bruger konsensus, skal jeg måske lige indføje at jeg ikke tilhørte den konsensus linie. Jeg mener at folk der går i seng før kl 22:00 seriøst burde overveje at nogle – vitaminpiller? Nogle vil mene, at det muligvis kan føre til en glide bane, men det kan næppe være meget værre, end at gå seng når tv avisen starter!

Optakt
Jeg havde valgt at starte i A-feltet og det betyder at man komme til at rulle i samme klasse som eks. Stefan og Mikkel plus den samlede verdenselite! Det er måske en anelse ambitiøst, men man skal jo prøve sig selv af og så må man bagefter græde som den tøs man er… Henk og Lars startede i B, Nikoline i A for kvinder og Phillip også i A, Respekt for den knægt iøvrigt, han ligner jo en håndvægt som jeg bruger til opvarmning, men skøjte det kan han altså!

Løbet
Det var spejl glat, hvilket betød at ens teknik var lort, man kan ikke bruge lange tag, man kan ikke rigtig trykke, i det hele taget sutter det maks! Jeg havde, hvis jeg skal være ærlig, noget jeg f.eks ALDRIG er over for skattevæsnet, kæresten og banken, og resten af dem lyver jeg over for, så I kan prise jeg lykkelige for at I netop er de udvalgte! Jeg havde håbet på en tid omkrig de 35-36 min. Med sådan et vejr er det jo bare om at overleve og prøve at komme frem… De første 10 km gik egentlig godt jeg trak mit felt meget af vejen. Jeg passerede de 10 km på 20 min og det var sådan ok nok uden at være prangende. Omkring 12 km mødte jeg Nikoline og hun kom ind i læ (det må hun vist ikke, men husk der er lidt italiener i os alle, og vores bus er altså en bil!) Pludselig hører jeg et knald, min første tanke var min skøjte og jeg kiggede ned, men den var ok så kiggede jeg rundt og så at Niko, rejste sig og råbe bare kør! Sej tøs ikke noget med at kom og trøst mig! Desværre havde min manglende koncentration kostet mig en plads i mit felt og der var nu et dejligt hul på 15 meter! Dette ubetydelig hul lod sig bare ikke lukke! Jeg kunne ikke lukke det hver enste gang jeg prøvede shuttede min skøjte og jeg lå ALENE. Helvede på jord! En ting er at ligge i udbrud alene! I det mindste fører man og man har chancen for at vinde en vingummi bamse! At ligge som et stykke kedelig pålæg af tvivlsom oprindelse mellem to stykker rugbrød er omtrent lige så sjovt som at spille bordtennis med sin blinde niece på 8 år… Og jeg lå virkelig på mellemhånd felten foran mig flyttede sig hele tiden længere væk og der var ingen bag mig, imens står tilskuerne og klapper Bongo tromme larm. Nå hvis man syntes livet er uretfærdigt og det umuligt kan blive værre, så er det rart at få at vide at det kan det faktisk godt og det faktisk skal til at ske! 200 m fra mål kommer det andet felt så jagtende og for at føje spot til skade indhenter de første 3 af feltet mig før jeg får sat en spurt ind. Lorteløb og Lorteland, ja jeg kan vist roligt sige at jeg var utilfreds med min indsats og måden løbet forløb. Jeg var dog langtfra den eneste som havde haft et dårligt løb! Stefan tabte sit baghjul og fik en tid og placering som langtfra var ham værdig! Phillip var heller ikke videre tilfreds, han kunne ikke rigtig udnytte sin gode teknik og resultatet blev derefter. Mikkel styrtede ikke, men gik kold for tidligt. Niko faldt, men fik kæmpet sig i mål, og var selvfølgelig ikke just begejstret. Lars og Henk fik kørt et ok løb, men våde vejbaner er ikke optimalt.

Tiderne
Mikkel Højer: 40:00
Stefan: 42:08
Undertegnet: 44:34
Phillip: 44:57
Lars: 46:00
Henk: 46:50
Nicoline: 52:06

Foto: Henk

Her kunne man så tro at historien sluttede, men så ville ingen jo ane hvem der er John Cleese, Tigerdyret eller Wilhelm af Oranje! Lad mig starte med Wilhelm af Oranje, [for dem som pjækkede i historie timerne, var det ”Hollands moderne grundlægger” han var protestant og rimelig glad for Orange (den protestantiske farve) Hollænderne er kendt som købmændenes købmænd og Henk som ikke vil fornægte sit fædreland strøg hen som en tornado mod tilbuds t-shit. Folk der kender den Gode Henks sprint egenskaber ville blive bestyrtet, hvis de så ham i en tilbuds kasse! Manden kunne jo skærer 10 min af sin maraton tid hvis han vidste der var en billig handel for enden af løbet! Og hvis den så samtidig er orange, ja så skal eliten nok bare regne med placeringer fra Nr. 2 og nedefter! Det lykkedes ham vistnok at finde en hvid T-shirt, men ikke noget en orange sprittusch ikke kan klare! Welkom thuis lieve Willem, leuk om te voldoen aan hen.

Tigerdyret er som bekendt for de fleste en karakter fra Peter Plys og alle ved at Tigerdyret elsker alt! Jeg havde den glæde, at dele værelse med Mikkel Højer, som jo er seriøs med sin træning! I den forbindelse fortalte han mig om sin meget strenge diæt som bl.a bestod af nul tolerance over for slik! Man må bøje sig i støvet over for en træner kapacitet som Jesper Carlson, der som landstræner, åbenbart har fået gennemtrumfet dette strikse codex! Nu skulle det vise sig at Tigerdyret åbenbart havde visse forbehold. Jeg fandt på et senere tidspunkt ud af det ikke galt kager, som Mikkel intet problem havde med at guffe i sig. Faktisk, røbede han, kunne han slet ikke lade være med at fortære disse dejlige kalorieholdige kilder, når som helst og hvor som helst! Nuvel ingen af os er asketikere og jeg fandt at det nok så dækkede alt det andet, men bedst som jeg står i en grænsebutik, ser jeg Mikkel, rive ned fra hylderne, alt som i mit simple univers ville indgå under betegnelsen slik! Jeg tillader og spørge om dette egentlig ikke indgår under betegnelsen slik, men her viser det sig at jeg er ALT alt, for bred i min kategorisering. ”Næ, det som jeg ikke må spise, er de særlige røde vingummier som er hjerte formet og som har en grøn stilk”! Ja, jeg kan da så tilføje, at slikmutter får det hårdt i fremtiden hvis hendes slik butik skal bestå en en sort vingummi, men det er en helt anden sag. Da vi kom op i bussen gav Lars flødeboller til alle, Mikkel kiggede på den guffede den i sig, inden man kunne nå at sige Kokos eller… og sagde ”Puha, det var godt nok heldigt det ikke var en hjerte formet vingummi med rød og grøn farve”. Respekt for de strenge diæt krav, dem tror jeg altså ikke jeg kunne klare!

Foto: HenkVi skal dog ikke snydes for Historien om John Cleese og ”Don’t mention the war” Alle med et minimum af kultur har set fawlty towers og har man set den husker man også den episode hvor han får nogle tyske gæster på besøg. Det ender ikke lykkeligt. Lars havde valgt at være chauffør på noget af hjemvejen, og som alle rulleskøjte løbere ved kan man ikke passere grænsen uden at plyndre en eller anden grænse butik, det er som om der er en symbiose imellem rulleskøjte sporten og kulhydrater i alle farver (dog ikke hjerte formede vingummier i grøn rød) Hvis en rulleskøjteløber ser et kulhydrat skal det ædes, hvad enten det er flydende eller fast form, det skal bare ned! Ædle løbere som hjælper en i packet og skubber hvis man er ved at går i stå, forvandles til frådende slik zombier når de nærmer sig den dansk tyske grænse! Vores Bus, som var en bil, var netop sådan en! Desværre viste Lars’ GPS, at vi var på vej mod Brenner passet på den italienske side og derfor kørte vi en smule forkert. Bagved bliver der råbt og skreget og ordet grænse butik runger i bilen, samtidig med at GPS synger ”lav et u sving, beregner ny rute, lav U sving…” Lars er en presset mand og netop da står han foran en betalings bod. Nu er Lars ikke en fedtet person, hans kone siger noget andet, men det må være deres problem og han gav jo trods alt flødeboller senere, så jeg kan sagtens forstå ham, da han prøvede at redde 3 euro fra denne tyske furie, som ligner Goebbels mor. Han prøver at forklare at vi slet ikke skulle denne vej, men dommedags valkyrien vil slet ikke lytte til vernoften og Lars bliver mere olm end godt er. Som Co-driver prøver jeg at hjælpe og tilbyder vores tyske veninde Lars som betaling, dette foreslag vinder sjovt nok gehør inde i bilen og Lars må nu komme modforslag, inden vi når at blive enige med fruen i buret… ”ich glaube das is nicht eine gute idee… og så noget ganske uforståeligt for alle og så zweite weltkrieg! Frau Ilse aus hopedorf, fatter i alle fald et ord, weltkrieg og hendes ansigt snøre sig sammen som havde man trukket i en anorak snor! Latteren forstummer i bilen og jeg siger ”Don’t mention the war” Lars ser nu at situationen har eskaleret og forventer at vi snarligt bliver stormet af det tyske grænsepoliti, i et desperat forsøg prøver han at redde den ”øh nein ich meine das dritte welt krieg” Lige lidt hjælper det og den tyske kvindes udtryk er nu bare to streger hvor der før var øjne og en mund som minder om røven på en kat! ”Kør for helvede” og bilen, som kører ligeså langsomt som en bus, får et drag over nakken.

PS
Konklusion må være at det muligt, at det sutter max at kører i regnvejr, men sålænge man er sammen med disse mennesker kommer man ikke til at kede sig!

Jeg glæder mig allerede til næste år. Vi skal afsted i en bus som egentlig er en bil, hvor folk ikke rør slik og man generelt er ufattelig høflig over for vores nabofolk, det må blive en super tur!

2 Kommentarer til “Don’t mention the war”

  1. Jan Scholtyssek

    Dejlig rapport! Tak for det. Jeg vidste slet ikke at du var med, Christopher. Kunne ikke finde dig i resultaterne…
    Lidt ærgerligt at det var vådt.
    Glæder mig til at forhåbentlig at komme på tur med jer til Berlinmarathon i september.
    Og i det hele taget: Tillykke med jeres resultater.

    #614
  2. Peter C. Andreasen

    Det er fordi du har misforstået det hele, sightseeing tager da mindst en time rundt i Berlin, altså hvis du ville se både Brandenburg tor, diverse statuer, kendte foretnings gader … og…og ooog ikke mindst check point Charlie. Så tag dog bedre tid til det og så træn hårdt derhjemme, hvor du kender cykelstien.Det er nu min filosofi (ja ja når man nu ikke kan rulle hurtiger så..)

    Har du regnet på minut prisen?

    Peter/ Esbjerg Inline Club
    P.S. Kom her ovre og træn, hvis du vil træne i vind og dårlig vejr :-)
    P.P.S

    Men fed opstart ENIG!

    #615

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af