Den gamle garde slår til!

Skrevet af

dm-inde-2010-farum-start

Udtrykket ”den gamle garde” stammer fra Napoleons Grande Armèe. Garden var Napoleons elitestyrke og blev sat ind på krise tidspunkter og de havde på daværende tidspunkt et unikt koncept, nemlig at mikse en rekrut med en ”grognard” en gammel veteran som så lærte rekrutten at holde sig i live. Det som vi idag ville kalde erfaringsudveksling! VRK benyttede sig af dette ældgamle trick og havde en rekrut (det er mig) sammen med en veteran (det er Sune) meldt til start i DM. Ydermere deltog Martha også og hun må siges at hørte inde under kategorien veteran! Hun vandt det italienske mesterskab for Juniorer som 16 årig så hun er bestemt ikke ueffen!

Jeg må indrømme, at selvom jeg har trænet rigtig meget på det sidste (kondi) så har jeg stadigvæk ikke den store tiltro til mine evner indedørs! Det er som om jeg har en masse kraft i mine ben og jeg kan ikke få dem ned i gulvet! Og mine bange anelser skulle vise sig at blive bekræftet!

Det første løb var 500 m og altså en ren spurt! Der var to heats det ene med mig og det andet med Sune. Jeg burde kunne yde god modstand på denne distance hvis det ikke var for de fa’ens sving! Mit heat startede forfærdeligt og jeg lå på tredje pladsen! Her dummede jeg mig så 500m er lig med 5 omgange og masser tid til at overhale, men uerfaren som jeg var gik jeg i panik og gav den fuld spade i første sving! Hvilket medførte at jeg kom for langt ud og nu blev overhalet af nr 3… Tillykke, giv den mand et sæt krykker… Nu måtte jeg virkelig kæmpe for at komme op, men til trods for at det lykkedes mig at få min 3. plads tilbage kom jeg ikke op på andenpladsen som gav videre avancement. Sune derimod kontrollerede sit heat totalt ubesværet og kom i finalen…

500 M Finalen (se video)- Sune stak af fra start og lagde ud i så hårdt tempo at kun Lars kunne følge ham, så skete det som IKKE må ske, Sune skred ud i et sving og ned på gulvet! En sikker sejr og guldmedalje blev forvandlet til en latterlig fjerdeplads, det er så hårdt at se netop fordi at Sune er så god teknisk, men alle kan fejle og et splitsekund senere er man ude! Stemningen var ikke god i VRK lejeren, heldigvis viste Martha vejen og fik bronze i sin 500M (se video). Jeg må indrømme jeg kogte lidt, jeg kan godt acceptere nederlag, men følte at man nærmest var udstillet som et fjols fordi man ikke kunne styrer sine skide skøjter! Og er der noget JEG IKKE BRYDER MIG OM så er det at ligne et fjols! Man har altid to muligheder man kan gå ud og slå en eller anden tilfældig mand i gulvet for at komme af med sine aggressioner eller man kan gøre noget ved det!

4000M udskillelsesløb (se video) – Min taktik var simple. Jeg mente, at på nær Sune, så var jeg meget stærkere (bedre kondi) end de andre, så jeg ville slide dem ned! Sune måtte man bare håbe skvattede eller hans hjul punkterede. Jeg lagde hårdt ud men Sune lagde endnu hårdere, samtidig bruge VARK den taktik at sende en ud som bare skulle dø og få os andre med i et alt for højt tempo. Planen virkede dog ikke fordi Sune bare gav den gas jeg lå længe efter Sune og prøvede at se om jeg dog ikke kunne lukke det forbadede hul. Langsomt men sikkert blev de andre kørt møre! Plan 1 virkede nu var det så bare lige Sune jeg skulle finde en plan imod? Jeg nærmede mig Sune langsomt men det kostede endelig fik jeg kontakt og prøvede lige at tjekke om han var mør? Det var han ikke tværtom han slog kontra og lavede et hul på 5-10m… Satans. Nu var gode dyr rådne! Jeg var presset og havde været det i lang tid, Sune derimod lignede en der var ude og køre søndagstur! 4 omgange igen tænkte jeg at hvis man skal dø skal det ske med støvlerne på og så fik lårbasserne ellers tæsk! En ting jeg har lært fra spinning er hvis du er presset skal du nok også regne med at de andre er det og så er det bare om at bide tænderne sammen! 1.5 omgange igen kommer jeg op på i nærheden af Sune og så fyrer jeg den ellers af. Sune havde ikke noget at svarer igen med og pludselig var jeg vinder af 4000M udskillelse! Det føltes RIGTIGT godt at vinde den og at det blev over Sune gjorde det kun bedre.
Martha blev snydt i denne disciplin og fik ”kun” en fjerdeplads (se video).

1000m (se video) en mærkelig distance! Forlang til ren spurt men også for kort til at man bare kan kører hygge tempo! Belært af erfaring startede jeg forsigtigt og lå nr. 5 Sune som indtil nu ikke var helt tilfreds med sin egen indsats gav den fuldt drøn. Jeg skulle havde ligget nr. 2 og bag Sune så havde det været ideelt, men istedet måtte jeg kæmpe mig op, og det var hårdt! Det blev hurtigt åbenlyst for mig at jeg ville få det mere end svært, langsomt og sikkert kom jeg dog ind i kampen og lå på en tredie plads da uheldet var ude efter mig min skøjte ville partout ud til tilskuerne og jeg fløj ud af ringen og blev disket. Det var rimelig ærgerligt, fordi jeg ville gå forbi Lars og han så rimelig stegt ud! Sune vandt sikkert og til alles overraskelse havde vi kørt 1200M og ikke 1000M. Det var rimelig surt fordi da jeg røg ud var jeg netop på målstregen og havde netop passeret 1000M og det ville havde givet bronze. Nå men man kunne selvfølgelig nedlægge protest, men det gør man bare ikke mod en klubkammerat som netop havde vundet guld, så løbet blev ikke kørt om og så må man jo bare lærer at tælle! Martha fik en fin bronze i sit løb (se video)!

3000m Point (se video). Dette løb er super svært man skal tænke samtidig med at man skal være stærk! Jeg blev enig med Sune om at vi skulle havde en hård udgangsfart og slide de andre! Løbet forløb egentlig meget enkelt Sune var etter og jeg 2 og dette ændrede sig to runder før mål hvor vi skiftede. Dette betød at det kom til at hedde guld til Sune og sølv til mig. Det var jeg sådan set godt tilfreds med, Sune er en bedre indendørs skater end jeg, derfor skal jeg ”snyde” ham for at vinde og et sådan stunt lader han kun en gøre en gang. Martha fik en meget fortjent sølv (se video).

dm-inde-2010-farum-medaljer

Ialt fik VRK 3 guld, 3 sølv og 2 bronze og det må være den bedste medalje høst pr antal deltager fra nogen klub! VRK ligger solidt når det kommer til AK desværre har vi intet nyt blod på vej. Jeg håber dette ændre sig for en klub funker bedst hvis den har hele viften.

PS som en lille fodnote deltog Sune og jeg i stafetten. Her skulle jeg lige se hvordan det gik hvis jeg gav den tryk 16 i svinget… Første sving gik fint og Paolo sagde at jeg havde rigtig meget fart på! Sving 2 skulle den lige have en spand kul til og det sådan set også ok men i sving 3 var der ikke længere plads til mig og jeg røg ud til publikum (var lige ved at ramme en skrækslagen dommer!) og så var vi disket… jeg ved det godt rimelig dumt og alt det der, men fuck hvor er det frustrerende at havde al den kraft til sin rådighed og så ikke kunne bruge den til noget. Sune tog det nu pænt og jeg måtte give kage i toget.

Over and out, Croffinator det rullende bombe

Se alle Paolos video fra stævnet

6 Kommentarer til “Den gamle garde slår til!”

  1. Christopher Ouzman

    I må altså selv sætte kommaer den slags har jeg folk til normalt:)

    #599
  2. Ole Schrøder

    Hej Christopher.
    Tillykke ned den fine medaljehøst til jer alle 3. Flot arbejde! Mht overførsel af kraft har du ret, det kan dog lade sig gøre at blive bedre.
    Det kræver dog noget TTT-træning: Teknik, teknik og teknik ;)
    Glæde mig til at rulle udendørs! ses til træning!
    Vh Ole Schrøder

    #600
  3. Søren Helmsøe

    Overskriften læste jeg først som “Den gamle gartner slår til!”, hvilket også kunne have dækkende med Crofs botaniserende udflugter uden for banen! Syv meters bredde er også en latterlig smal bane for den gamle garde med de store arm- og benbevægelser ;-)

    Ellers stort tillykke til VRK med den imponerende høst!

    kh Søren

    #601
  4. Sune Jensen

    Jeg har lige krydret beretningen med links til Paolos videoer fra løbene!

    Se alle videoer her:
    http://www.youtube.com/view_play_list?p=3F0CFF2DE9DE8887

    #602
  5. Christopher Ouzman

    Videorene er meget instruktive her kan man se hvad man IKKE skal gøre! Men korrekt 7 meter er alt alt for smalt vi er faktisk voksne mænd og vi fylder en del mere en de dersens juniore:) jeg gløder mig til 500 m ligeud så skal jeg nok blive på banen:)

    #603
  6. Lars Peter Nielsen

    Tillykke med medalje høsten VRK.
    det er flot kørt af den unge garde,
    Ja det er latterlig smal bane for den gamle garde med de store arm- og benbevægelser, især når man har lang ben, der fylder meget.
    VI ses til mer ræs…
    VH Lars Nielsen

    #604

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af