Masterssamlinger i 2010
Vi har modtaget flg. fra Mastersudvalget:
Kære Masters
Der har nu været flere datoer i spil i forhold til næste Mastersamling, men af hensyn til det nye planlægningsudvalg og Gerlevs ledige weekender har vi besluttet, at den første Mastersamling i 2010 bliver den 15. og 16. januar på Gerlev Idrætshøjskole. Same procedure as last year; vi mødes fredag eftermiddag og træner til lørdag sidst på eftermiddagen, med en enkelt pause til at sove i! Program og tider kommer senere, sæt allerede nu dagene af og tilmeld dig hellere før end siden.
Anden samling 2010 bliver den 12. og 13. marts, samme tid og sted, mere info følger. Derefter kan vi snakke om, om vi trænger til at se andet end Gerlev.
Sutton udarbejder program for træning, men du kan allerede nu tilmelde dig på mastersudvalg@drsu-fitness-speed.dk
Pris pr. person i dobbeltværelse: 565 kroner inkl. alt. Bemærk at der ved den første weekend kun er 8 ledige dobbeltværelser, de fordeles efter først til mølle princippet. Pris pr. person i sovesal: 465 kroner inkl. alt.
Der kan blive tale om et mindre ekstrabeløb til at betale for træningen med, alt afhængig af hvor mange vi er. I så tilfælde hører I om det senest to uger før første samling.
Tilmelding til 1. weekend skal ske senest 14 dage før, dvs. fredag den 1 (!) januar og betalingen bedes falde samtidig på konto: 6748 – 0001031895 – Husk at skrive dit navn i beskedfeltet!
Indbydelse til 2. weekend følger i det nye år.
Masterssamlingerne er for alle skatere der kører i mastersklasserne (AK30+). Fokus er på træning, erfaringsudveksling og hygge. Og at hjælpe hinanden til inspirerende træning og til at blive bedre på skøjterne. Niveauet lægges ca. svarende til A- og B-rækken og træningen foregår som regel i grupper, der er på samme niveau
Mange hilsner fra Mastersudvalget, Fitness & Speed, DRsU








Jeg har fulgt med hvad der sker i VRK, selvom jeg de sidste mange år har været mange stedder i verden og ikke kunnnet deltage, jeg vil gerne være “medlem” igen og betale kontingent er dog blevet 52 men ønsker stadig at dyrke rulleskøjteløb på et højt fitness plan.
Håber at høre fra jer selvom der er lang tid til foråret
med venlig hilsen
Uffe
Kommentar:
Hej Uffe
Du skal være velkommen! Der er jo også masser af træning her i løbet af vinteren, hvis du har lyst (noget foregår også ude). Alder er ikke vigtig
– kun, at du har lyst til at træne på rulleskøjter
Masterssamlinger er netop et særligt tilbud for “de gamle” – der skal du dog lige have meldt dig ind i klub for at kunne være med, da det er et DRsU-arrangement.
Indmeldelse i VRK klarer du selv her: http://www.vrk.dk/om-klubben/indmeldelse/
mvh. Dorthe