Harmonika helvede i København

Skrevet af

hmstartI kender det sikkert alle sammen, man læser overskriften på EB eller en af de andre knap så lødige aviser og når man så læser artiklen vil man havde svært ved at se hvad overskriften havde med artiklen at gøre.
Jeg vil dog hævde at dette netop IKKE passer på min artikel.

Jeg blev vækket kl 06:55, hvilket normalt indebærer dødsstraf i min omgangskreds og så har jeg ikke engang medregnet nogle af de mest ubehagelige typer jeg kender. Det var Sune, der var i røret og uden at gå over i den anden lejr og stille op i WORLDOUTGAMES (måske skulle man, så kunne det være, man kunne komme på det skide podium!) så har jeg altså et blødt punkt når Sunes bløde stemme indtrængende beder om hjælp.

Nå decisions decisions, skulle man blive i sengen ved siden af en dejlig bar numse som tilhørte kæresten, eller stille hegn op. De næste følgende minutter vidner om den sindssyge som medlemskab af VRK kan forårsage. Jeg stod op, spiste morgenmad cyklede hjem fra Hvidovre og imens kørte Sunes blide stemme inde i mig HJÆÆÆÆÆÆÆLP…

Ved start blev jeg indviet i noget af det kæmpe arbejde som Sune og Søren har stået for med planlægningen af Copenhagen Inline Challenge. Jeg bøjer mig i støvet for det gigantiske arbejde i har lavet, jeg tror de færreste har fattet omfanget af det arbejde i påtog jer.
Vi gik igang med at sætte metal afspærringer op og efter ca 6 ture havde de også fået rødt bånd. Derefter skyndte jeg mig hjem få at få frokost og slappe af, men søvn var blevet en smule kortet af?

LØBET
Med en verdensmester og et par skrappe drenge fra kontinentet skulle man ikke regne med at kunne følge med i forreste gruppe, men omvendt VRK-SYGEN skulle her igen ramme undertegnet som pludselig følte sig en smule udødelig. BANG så lød starten jeg gav den fuld skrald og lå bag de tunge drenge Yes! Jeg kan følge med… GODDAW DO, ca 2-3 km var min puls på vej ud af igennem dragten og jeg på vej til en grum død, jeg kiggede tilbage og så at gruppe 2 lå et pænt stykke bagud.

Det var egentlig en meget enkel beslutning jeg lod mig falde ned og prøvede at få ro over pulsen. Det var Dorthe som førte an og med hende ved roret så kan man være sikker på en ting: høj udgangs fart og den er konstant, hun fandt dog hurtigt ud af at andre ikke gad en skid og bare ville lukrere på hendes udholdenhed og så lod hun sig falde et par pladser ned. Det er her Harmonikaen kommer ind i billedet! Hvis folk har den opfattelse at man kører et konstant tempo så kan jeg hamre en pæl igennem det. De rykker som sindssyge for derefter at slappe af, halvdelen af tiden kører de 40 km/t for derefter at nærmest stoppe og løbe frihjul med 20 km/t  det er utroligt udmattende og den eneste træning der virker til dette er KONDI og interval træning. Og når jeg siger de rykker hele tiden så skal det tages ganske bogstaveligt.

MIDTFASEN
Jeg havde lagt mig i den første 1/3 af packet, men tog ingen føringer, jeg føler mig simpelthen ikke god nok for nu at sige det ligeud, jeg vil gerne kunne være med til at bestemme tempoet, men det kræver nok lidt mere erfaring og udholdenhed. Nå men nassere kan jo nå langt i samfundet, og det ville jeg bevise (jeg ville hellere bevise jeg kunne styre et felt, men det må komme i fremtiden?).

Ved langsiden omkring Ørestaden skete det så – massestyrt – det skete lige bag mig, jeg tror det var Petronella som først lagde sig og hun tog Dorthe med sig i faldet plus et par stykker andre, jeg så en ud af øjenkrogen som prøvede at redde sit styrt, men med 30+km/t kan det være en smule svært og da vedkommende kom på tværs af løbe retningen dikterer matematikken resten… Goodbeirut og så lå han lige så lang han var. Dette gi’r selvfølgelig packet en vis uro og os der var tilbage fik tid til at reflektere over det heldige i, at man ikke selv blev revet med…

Petronella kom op og endte på en fin 3 plads hos kvinder, men for Dorthe betød det at kræfterne blev brugt fuldstændig på at køre op til packet igen.

SLUTFASEN
Jeg var godt stegt allerede på anden omgang og tredje omgang var ingen undtagelse. På den sidste omgang prøvede jeg at lægge mig i top 8. Omkring 8 km før mål kom Paolos kæreste op og det glædede mig, hun kører super godt og har en eminent teknik hun endte med 2 plads hos kvinderne og det herfra skal lyde et KÆMPE TILLYKKE. Lars fra Odense som jo tilhører den tunge del af de gode løbere var faldet ned fra gruppe et og havde ligget på mellemhånd 2,5 omgang men blev indhentet af vores gruppe, han lå og trak en del og eftersom han har så meget erfaring havde fulgte jeg hans bevægelser nøje.

Folk rykkede i et væk og man var nød til at rykke med hele tiden, det sled hårdt og jeg frygtede at min force, spurten, ville blive dårligere af disse evindelige ryk (noget der skulle vise sig at være en korrekt antagelse) og flere gange var pulsen deroppe hvor den ikke burde være, men det var her jeg sendte en venlig tanke til Sunes og hans telefonopkald 06:55. For jeg kendte ruten mere end godt var og vidste hele tiden hvor jeg var og havde en god fornemmelse på hvor jeg langt jeg havde igen.

Da det afgørende ryk bliver sat ind rykker jeg derfor med Lars snyder os alle og accelererer i svinget og laver en lang spurt jeg ligger nr 8-9 men det passer mig fint ved det lige strækning for den så fuld pedal jeg henter en et par stykker og har 3 drabelige dueller to mod to tyskere, og nu ligger landet sådan at udover at være en dårlig taber, så skal jeg sat’eme ikke tabe til et par forhenværende indvaderingsstyrker. HÆVN og pedalen blev trykket i bund nu manglede kun gammelfar foran mig, men her havde jeg gjort regning uden vært, vinderen af AK50 viste at han ikke ueffen til den smukke disciplin der hedder sprint og jeg måtte give fortabt over for ham, det ville jeg havde forsvoret at jeg skulle tabe til en AK50 men jeg bøjer mig i støvet, han var bare bedre en mig!

fvj_5236_2100Min egen placereing blev en samlet 8 plads (1:15:45) og den placering havde jeg sgu købt før løbet, så meget tilfreds. Og efter hvad jeg hørte fra de andre VRK deltagere så havde vi alle grund til at være stolte, Lene vandt sin aldersklasse og der var gode tider til de andre så VRK har god grund til at kippe med flaget.

EPILOG
Jeg gik efterfølgende rundt og spurgte en masse motionister om hvordan de havde syntes om Copenhagen Inline Challenge – ligesom for at vejre stemningen og tilbagemeldingen var at folk var ovenud tilfredse og den cadeau skal Søren og Sune havde SUPER ARBEJDE OG EN YDMYG TAK HERFRA…

5 Kommentarer til “Harmonika helvede i København”

  1. Dorthe Olsen

    Resultaterne kan ses på Copenhagen Inline Challenge’s hjemmeside:
    http://www.copenhageninlinechallenge.dk/

    #106
  2. Christopher Ouzman

    Lene er vistnok ikke medlem af VRK som jeg måske fejlagtigt har nævnt i artiklen men flot er det alligvel:) Dog ligger VRK flot i både deltager antal og placering…

    #107
  3. Dorthe Olsen

    Så er der også billeder fra rulleskøjteløbet på http://www.copenhageninlinechallenge.dk/
    …mange billeder :) – kig under “galleri”.

    #109
  4. Ole Hansen

    En meget fin og beskrivende beretning.
    Ikke mindst nogle af de sidste liner, hvor Christopher må konstatere at han ikke kan hente en AK 50′er. De er blevet læst igen og igen.

    GAMMELFAR / alias Ole Hansen(57)- VRK

    #112
  5. Christopher Ouzman

    Men men Ole næste gang er jeg ikke så slidt og så er jeg der… Jeg skal nok få den sprint til at virke, og når det sker så er der kun en ting at sige Arrividerci og kig på fars skosåler:) indtil da må jeg bare i skarp træning…

    #113

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af