Invitation til klubudviklingsmøde
Lige straks står vores længe ventede rulleskøjtebane klar i Ørestad Syd! Vi skal have sat nogle små projekter i søen vedrørende flytning af vores aktiviteter til denne fantastiske facilitet. De projekter der er i tankerne er f.eks. etablering af mindre klubhus, “housewarming”, åbent hus, nye træningstilbud – og måske du har nogle gode forslag?
Disse små projekter kan naturligvis kun blive til noget ved fælles hjælp, så det er vigtigt at vi er mange der bidrager en lille smule hver især.
Vi vil holde et klubmøde, hvor vi får besøg af en konsulent fra DGI Storkøbenhavn, og målet er, at vi til sidst har en liste med projekter og en plan for hvordan vi kommer videre med projekterne.
Har du lyst at være med, så skriv til dorthe@vrk.dk, så får du nærmere besked om tid og sted – vi har brug for din hjælp!








Hej Dorthe.
Jeg vil gerne deltage i klubudviklingsmøde d. 7. juni.
Hilsen Laila
Hej Laila
Det er super! Jeg sender dig lige en mail med lidt mere info…
Hej Dorthe. Jeg deltager gerne i klubudviklingsmøde søn 07-06-2009
Georg Lee
Hej Georg
Det lyder rigtig godt! Jeg har sendt dig en mail med info.
…og til alle:
Mødet er som nævnt d. 7. juni.
Vi begynder kl. 10 og regner med, at mødet tager 4-6 timer. Alle medlemmer er meget velkomne – vi vil bare meget gerne have besked, hvis du kommer.
Mødet holdes i DGI-byen.