Deltag i årets største rulleskøjtebegivenhed

Skrevet af Sune Jensen

cic_logo_white1Vesterbro Rulleskøjte Klub er sammen med klubben i Vallensbæk arrangør af Copenhagen Inline Challenge, der formentlig bliver det største motions-rulleskøjteløb i Danmark siden broløbene i 1998 og 2000.

Løbet bliver afholdt den 26. juli – midt i København – bare 2 km fra Rådhuspladsen. Start og mål er på Islands Brygge, og ruten på 10½ km kommer helt ud og vende i den nye bydel Ørestad.

Det er muligt at deltage på enten den klassiske maraton-distance (42 km), eller på en halvmarathon (21 km).

Målet er med tiden at få etableret løbet som den største årlige rulleskøjtebegivenhed i Danmark – måske i hele Skandinavien!? Der er pt. ikke andre store løb, men måske det kan starte en trend, så der er flere rundt omkring i landet der tør kaste sig ud i at lave motions-rulleskøjteløb med mange deltagere.

Tilmeld dig nu!
Der er rabat ved tilmelding her i april måned, allerede i maj stiger prisen med kr. 75,00 – og er du medlem af VRK, så husk at skrive det på som klub når du tilmelder dig!

Vi har brug for din hjælp
Et arrangement af denne størrelse kræver en del opbakning fra klubbens medlemmer. Dels som deltagere i løbene (yderst vigtigt), men også til at påtage sig nogle små opgaver, så vi sammen kan løfte denne store opgave og få stablet det bedste rulleskøjteløb på benene! Der er mange vigtige opgaver i forbindelse med løbet, både op til og under løbet. På nuværende tidspunkt er det specielt PR der er vigtigt – her er nogle eksempler:

  • Pressedækning
    Få lokalaviserne i København til at skrive om arangementet, og gerne også de landsdækkende aviser. Vi skal have skrevet nogle pressemeddelelser – har vi nogle jounalister/skribenter i klubben? – så kontakt Sune.
  • Plakater
    Vi skal have distribueret plakater til opslagstavlerne rundt om i Danmark. De kan sættes op på arbejdspladser, skoler, universiteter, cafeer, sportshaller, dagligvareforretninger – steder hvor der kommer mange mennesker! Download plakat. Den er bedst hvis du printer den i A3, men A4 er også ok.
  • Flyers
    Vi har en masse flyers der skal distribueres. Primært i København og særligt i lokalområdet Islands Brygge og Ørestad. Men også gerne andre oplagte steder i ind- og udland. Vi har flyers på dansk og engelsk. Har du nogle steder du gerne vil dele ud, så kontakt Sune, så får du en stak flyers!
  • Firmahold
    Der er en stor tradition for at firmaer deltager med hold til cykelløb og almindelige motionsløb. Denne tradition skal vi have udvidet med rulleskøjteløb. Så hvis du arbejder i et stort firma med en intern “sportsklub”, så kan du opfordre den til at invitere til at deltage i rulleskøjteløbet. De må gerne kontakte Sune for yderligere info.
  • Facebook
    Ja, løbet har naturligvis sin egen Facebook gruppe – er du på Facebook, så tilmeld dig den, og inviter dine venner! Er du medlem af andre sociale netværk på internettet, så del også nyheden om det store rulleskøjteløb dér!

Løbsarrangører og kontaktpersoner:
- Søren Helmsøe, soren@vrk.dk
- Sune Jensen, tlf 20 93 32 17, sune@vrk.dk

Læs mere på www.copenhageninlinechallenge.dk

Læg en besked

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

-->

Indmeldelse i VRK

Vejret i København

Arkiv

Post adresse

Vesterbro Rulleskøjte Klub
c/o Steen Schjølin Larsen
Vonsildvej 7
2770 Kastrup

Email til bestyrelsen:
bestyrelsen@vrk.dk

Nyhedskategorier

VRK er medlem af